Den gamle Digegaard blev genopført efter stormfloden i 1872. Senere blev jorden omkring gården udstykket til sommerhusgrunde. Under den katastrofale stormflod i 1872 omkom mange folk med deres husdyr, og de fleste stod uden noget hjem. Digegaardens daboende enkehustru med 7 børn overlevede, men kun skelettet d.v.s. bindingsværk samt noget tag stod tilbage af Digegaarden. I 1874 blev Digegaarden genopbygget med to længer, og en bonde med hans søn drev nu denne som bondegård med landbrug samt kvæg.

I 1972 købte de tidligere ejere den gamle gård. Digegaarden blev grundigt restaureret, og i 1974 var Digegaarden omdannet til en hyggelig restaurant med navnet Den gamle Digegaard. Navnet stammer fra et gammelt sagn om en tidligere digefoged, der boede på gården.

Det er nu en firelænget gård med hotel & restaurations drift samt det ideelle sted til fester af enhver art.

I 2004 blev Den gamle Digegaard overtaget af næste generation Johanne Nielsen.


Der er mulighed for overnatning for op til ca. 40 pers fra 2010 hvor det sidste af 3 sommerhuse på den gamle Digegaard er blevet bygget.

Området omkring Den gamle Digegaard er hovedsaligt et turistområde med ca. 600 sommerhuse og en campingplads, hvilken gør det til en hyggelig går eller cykeltur i området, på diget eller ved stranden. Området er også meget rigt på dyrevildt spændende  fra egern, fugle til råvildt.

Diget, som holder Hummingen tørskoet sammen med pumpestationen, blev bygget efter stormfloden i 1872, og man kan næsten cykle Lolland rundt.

Langs diget ligger der flere atraktive sommerhusområder helt til Albuen strand. Albuen er et fredet område med meget natur og historie. Læs mere om Albuen HER

 

Vi glæder Os til at byde Dem velkommen på  Den gamle Digegaard.